In English

En lille farveleg

Sproget og farver "Farverige udtryk"

1.
2.
3.
4.

Den tolvdelte farvecirkel er grundlaget for Johannes Itten´s konstruktive farvelære.

De primære farver er rød, blå og gul.

De sekundere farver er grøn, orange og violet.

De tertiære farver er gulorange, rødorange, rødviolet,
blåviolet, blågrønt, gulgrøn.

Start med at downloade farvecirkel uden farver.psd 156kb

Udfyld de tre primærfarver, vær opmærksom på at de ikke hælder til den ene side. Gå viddere med de sekundere og tertiære.

Brug bogen som reference og vuder med farve brille.

Den bedste måde at anskue farvesystemet er at placere farveren i en gennemsigtig kugle hvor hver punkt har en bestemt farve.

Midteraksen er en gråskala der løber fra hvid i toppen til sort i bunden.
Omkring ækvator ligger alle rene kulører placeret.

Bevæger man sig på overfladen fra en ren kulør opad imod nordpolen,
er det et udtryk for en blanding med hvid farve.

På samme måde kan man anskueliggøre en iblanding af sort ved at bevæge sig på overfladen af den sydlige halvkugle.

Bevæger man sig ind i kuglen blander man kuløren med både sort og hvidt.
Disse punkter i kuglen er et udtryk for en farves valør.
En kulørs blanding af sort og hvid giver en farves valør.

1.    Farvens egen – kontrast

Ligesom den stærkeste lys mørke kontrast er sort hvid, er de tre primærfarver gul, rød og blå udtryk for den kraftigste egen kontrast.
Virkningen aftager med brug af sekundær og dernæst tertiære farver.

2. Lys  Mørke kontrast

Den stærkeste lys mørke kontrast er sort hvid – dag og nat.

Af kulører er gul violet den stærkeste.

Når man tilsætter sort eller hvid til en kulør ændrer man dens valør.

Prøv at placerer en ren blå i midten af kvadratet.
Derefter placerer du andre kulører som blandes med sort og hvid så de opnår samme intensitet som den blå.

Prøv også at lave stor kontrast ved at arbejde med samme kulør,
men i forskellige valør trin.

Lav en kontinuerlig gråtoneskala fra hvid til sort. trinafstanden skal være ens.

Fortsæt med de tolv kulører.

3.    Kulde Varme kontrast

Rødorange er den varmeste og blågrøn den koldeste farve. Når man skal arbejde med kulde varme kontrasten er det vigtigt at farverne har samme valør, ellers vil lys mørke kontrasten dominere.

Farverne fra gul over orange til rød rødviolet vil vi normalt betegne som varme. Imens gulgrøn over grøn, blå til violet betegnes som kolde.
Det er imidlertid snarere farvernes indbyrdes forhold som afgør om de er kolde eller varme. En farve kan sammen med en anden virke varm. Sættes den sammen med en tredje så virker den kold.

Prøv et lave forskellige bånd hvor en farve fremstår som både varm og kold.

4.    Komplementær kontrast

Til en given farve findes kun en komplementær farve.

To komplementærfarver består af de tre grundfarver:

Gult – ( Violet = Rødt + Blåt )

Blåt – ( Orange = Gult + Rødt )

Rødt – ( Grønt = Gult + Blåt )

Komplementærfarver hidser hinanden op og forøger strålekraften hos hinanden, samtidigt udgør de et harmonisk hele ved at alle primær farver er til stede.

Hvis man blander to pigment komplementærfarver (subtraktiv farveblanding) så vil de give en neutral gråsort. Med lys vil de give hvid lys (additiv farveblanding).

Arbejd med kvadratet. Find to primær – sekundær komplementærfarver og dæk kvadratet med valørtrin der er indbyrdes komplementærer.

5.    Simultan kontrast

Ved simultan kontrast forstås det fænomen at vort øje og hjerne gerne finder komplementærfarven til en farve vi ser. Simultan kontrast foregår altså ikke i den fysiske konkrete virkelighed, men dannes af os selv for at danne et harmonisk hele.

Man kan lettest afprøve dette ved at danne et stort farvet kvadrat og oven på dette et lille neutralt gråt kvadrat i samme valør som farven.

Simultan kontrast kan også iagttages ved farver som ikke er præcist komplementære. De virker dematerialiseret og prøver at tvinge hinanden til komplementæritet.

Afprøv dette i praksis.

Tilføj et gråt kvadrat som er tonet med komplementærfarven og et som indeholder lidt af baggrundens farve. Se forskellen.

6.    Kvalitets kontrast

En farve kan brækkes med hvid eller sort eller begge dele. En farve kan også brækkes med sin komplementærfarve. Ved kvalitets kontrast forstås altså en kulørs renhed i forhold til en anden.
En gul kan virke guddommelig klarsynet ved sin strålekraft, men blandes den med sort virker den rablende sindssyg, giftig og forræderisk.
Se event alle tiders apsintdrankerer ;-|

Brug kvadratet til at danne forskellige valørtrin af de samme kulører.

7.    Kvantitets kontrast

Kvantitets kontrast er et udtryk for en farves areal i forhold til dens lyshedsværdi.

Goethe har opstillet nogle lyshedsværdier der er som følger:

Gult=9     Orange=8     Rødt=6     Violet=3     Blåt=4     Grønt=6

Man kan sige at den meget lysstærke gule skal have et areal, som er tre gange så lille som den violette.

Gult=9 = Violet=3x3.

Prøv at danne et stort kvadrat som fyldes med farve, derpå lægges små kvadrater i en anden farve og i et antal så der dannes en harmoni efter ovenstående værdier.

Ved farveakkordik forstås sammenstilling af farver efter deres lovmæssige forhold.

Dette kan siden danne udgangspunkt for farvekompositioner der udgør en givent palette.

Tveklange

Tveklange er  komplementærfarver der ligger over for hinanden i farvecirklen og farvekuglen.

Treklange

Hvis man placerer en ligesidet trekant i farve cirklen eller kuglen danner denne en harmonisk helhed, den stærkeste treklang er naturligvis gul – rød – blå.

Hvis man i tveklangen rød - grøn udskifter grøn med dens to nabofarver, gulgrøn og blågrøn opstår der i stedet en ligebenet trekant. Disse klange er et udtryk for hjernens bestræbelse på at danne et harmonisk hele hvor alle farver vægtes lige.

Fireklange

Ved placering af enten et kvadrat eller er rektangel i farvekuglen for man parret to set komplementære farver.

Seksklange

Seksklange kan indskrives i kuglen på to måder. Enten ved at placerer en sekskant i et givent plan eller ved at oprejse liner fra et kvadrats hjørner til begge poler.

Alle klang geometrier kan roteres frit i kuglens plan